Fabián Schalekamp - "Skovens hjerte"

Det arbejde, som Fabián Schalekamp (Palma, 1964) i årevis har udført på en stille måde, udgør et eksempel på stringens og sammenhæng i den baleariske billedkunst.

Født i en intellektuel familie — hans far, Jean Schalekamp, var en anerkendt forfatter, og hans mor, Muriel D. Hess, billedkunstner — blev han opdraget med principper om respekt for naturen, som med tiden er blevet rygraden i et værk, der har bevæget sig gennem områder som skulptur, tegning, fotografi, intervention, installation og miljøkunst, og som altid har været tilbageholdende med at udstille, uden tvivl overbevist om, at et værks eneste eksistensberettigelse var dets forbindelse til miljøet, og at ethvert andet argument uden for dette princip var sekundært og derfor overflødigt.

”Når jeg går ind i skoven, hører jeg ikke fuglene, men røddernes puls. Under mine fødder breder der sig et usynligt netværk, der deler vand, næringsstoffer og hukommelse. Intet lever alene. Skoven eksisterer, fordi hvert element understøtter de andre i en stille og vedvarende balance,” fortæller Schalekamp, og gren for gren former han en imaginær skov — en erindring om den indre skov, som vi alle bærer med os.